Jeg har nu efterhånden ledt nettet igennem (her og her) efter en “ordentlig” DIY reflektor-skærm. Jeg har luret lidt ved California Sunbounce og kommet frem til følgende:
Jeg startede med at finde et par teleskop aluminiums kosteskafte:
De kostede 50 kr. stykket i det lokale supermarked.
Derefter fik jeg fat på et par meter sølvstof som jeg fik syet i 90 x 125. Der er brugt sort bomuldsstof (af den slags der ikke kan strækkes) til “lommerne”. Der er ca. stof for et par hundrede i det jeg har brugt.
Jeg borede huller 22,5 cm fra hver ende på alu-stængerne (Ø8mm) – husk evt. at dyppe boret i sprit, så går det lige igennem som smør :)
Til tvær-stænger har jeg købt 2x 1m alu-rundstokke i Silvan (ca. 50 kr. stykket) som er bukket over knæet. Det er dog ikke en ret præcis måde at gøre det på, så jeg er på udkig efter en måde at gøre det på lidt pænere….men det virker dog, og det er det vigtigste.
Til hver samling har jeg brugt en bolt, en aflang møtrik, en spændeskive (til den tynde ende af alu-skaftet, for at kompensere for den tyndere diameter) samt en hvid “dims” der oprindeligt var brugt som mellemlægning mellem hyldeknægte og hylden ovenpå. Nu giver den dog det sidste finish til mine samliger. Det skal selvfølgelig siges, at den aflange møtrik skal passe i den indvendige diameter på alu-rundstokkene.
Jeg skal se om jeg kan få lagt et par test-skud op så snart jeg får reflektoren taget i brug.
Skriv gerne en kommentar :)
/Mick
















